På dette kursus, som omfatter tre dages intensivt personligt arbejde under nænsom og professionel styring, vil deltageren få lejlighed til at bearbejde personlige blokeringer, styrke eget selvværd, frigøre uudnyttede ressourcer og øge den naturlige medmenneskelighed.
Kurset giver adgang til en dybere indsigt i det menneskelige generelt , herunder øget selvindsigt, som et vigtigt fundament for samarbejde, kommunikation og udvikling af relationskompetence i jobbet.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for deltagelse udover en interesse i og et ønske om øget selvindsigt og personlig udvikling.
Kurset kan tages som en introduktion til den gestaltterapeutiske metode, evt. med henblik et fortsættende forløb.